Ejendommen er opført i 1964 med blandet anvendelse (kontor, butiks- og lagerformål). Ejendommen er bygget i 6 etager samt kælder som murstensbyggeri og med built-up tag og fremtræder ind- og udvendigt i god stand.
Ejendommen er ganske velbeliggende på Vesterbro i København, på hjørnet af Skelbækgade og Sønder Boulevard. Området er et blandet byområde med etageboligejendomme, enkelte kontorejendomme samt en del ældre industri- og værkstedsbyggeri.
I disse år foregår der en markant byudvikling i området, der er under opgradering til et attraktivt boligområde.
Der er tale om en regulær ejendom med en solid konstruktion. Bygningen fungerer udmærket til kontorformål mv., idet den kan disponeres med både cellekontorer og storrumskontorer.