Aberdeen Asset Management overtager ejendomsforvaltningsselskabet Property Group A/S fra ALMC, tidligere islandske Straumur-gruppen.
Aberdeen overtager dermed forvaltningen af ejendomme for kr. 4,0 mia.. Ejendomsporteføljen er primært placeret i Danmark, Sverige og Finland og består overvejende af butiksejendomme samt boliger.
En del af disse ejendomme er nødlidende, hvorfor Aberdeen skal forvalte og optimere porteføljen indtil ejendommene er modne til salg.
Overtagelsen sker umiddelbart efter, at Aberdeen i Sverige netop er blevet valgt som forvalter af nødlidende ejendomme for kr. 2,3 mia. på vegne af et konsortium af danske finansielle institutioner.
Aberdeen har dermed samlet forøget sin ejendomsforvaltning i Norden med kr. 6,3 mia. til i alt kr. 73,4 mia.
Tonny Nielsen, Aberdeens Head of Investment Management i Norden udtaler:
“Jeg er meget tilfreds med dette skift blandt finansielle institutioner mod at outsource ejendomsforvaltning til et specialiseret ejendomsforvaltningsselskab - og derved optimere porteføljen – fremfor at parkere ejendommene i passive selskaber.”
Aftalen træder i kraft 1. april 2011.
For yderligere information, kontakt venligst:
Tonny Nielsen, Nordic Head of Investment Management
Telefon: +45 33 44 40 00
email: tonny.nielsen@aberdeen-asset.com