Som en del af Aberdeens sociale og humanitære engagement har vi igen i år valgt at støtte Danmarks Indsamling. Midlerne fra dette års indsamling går til de ca. 5 mio. børn i Afrika, som lige nu lever på grænsen af livet, fordi de enten har været eller fortsat er tvunget på flugt fra deres hjem og deres familie. De er nogle af verdens allermest udsatte, som nu altså lever uden hjem, uden skole og oftest i ekstrem fattigdom og uden lægehjælp.
Ligesom sidste år bidrager Aberdeen med 25.000 kr. til Danmarks Indsamling. Men vi vil gerne gøre mere, og derfor har vi startet vores egen indsamling. Du kan hjælpe os med at hjælpe ved at donere et bidrag med dit kreditkort på vores indsamlingsside http://betternow.dk/aberdeens-indsamling-til-danmarks-indsamling-2012.
Vi håber, at vi sammen når indsamlingsmålet. Men uanset om vi gør eller ej, går pengene til Danmarks Indsamling 2012, og vi gør en stor forskel. Når du har bidraget med din støtte, tryk da del på facebook for at lade andre vide, at du har doneret - måske vil din støtte inspirere andre i dit netværk til også at gøre en forskel.
Her kan du læse mere om Danmarks Indsamling 2012: Børn på flugt.
Aberdeen støtter sociale formål med fokus på børn og unge, sport, læring og uddannelse. Læs mere om Aberdeens lokale sponsorater og projekter her.